Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Kadaverjagt
 10,00 
af Dennis Jürgensen
Træf XXXV
1 time 23 minutter
Tid til træf 34
1 måned
Hvad tager du med til Træf 34?
2 måneder
Transport Tråd - Træf 34.
2 måneder
Fællesspisning Fantasyfestival
2 måneder
Forspørgsel: Fællesspisning?
5 måneder
De svages beskytter - serien s
5 måneder
magiens cirkel
8 måneder
Løs Snak
11 måneder
Træf 34 - Jylland
11 måneder
Søger Jord, Nørd & Flyskræk
21 måneder
Bogsalg
21 måneder
Julegave fra DJ 2005
21 måneder
Træf XXXIII - Borup
21 måneder
Digte om igen!
42 måneder
hvad ville du gøre hvis...
57 måneder
Den onde lampeånd.
71 måneder
How to kill
72 måneder
rollespil
100 måneder
 
29 år
tiger22
Oprettet:31. januar 2005
Fødselsdag:23. september 1992
Profiltekst ● GæstebogAnmeldelser
heyy..
mit navn er kristine. jeg er 12 år og elsker at skrive. Her er 2 noveller jeg har skrevet:

Vampyren


Jeg listede mig ned ad den lange gang. Det rungede for hver skridt, jeg tog i den fugtige krypt. Blodet sved i mine åre, og skreg på friskt blod. Det føltes som om mine føder klistrede sig til gulvet, så det kun gik langsomt frem ad.
Efter hvad der føltes som en evighed, var jeg fremme ved udgangen. Den friske natteluft blæste langsomt liv i mine jagt instinkter, og fik mig til at lytte intenst efter lyde, som kunne sige hvor der var blod at hente. Jeg stod og lyttede lidt, og efter lidt tid, hørte jeg lyden af en ræv, der puslede omkring, i skovbunden. Jagten var i gang. Jeg listede stille af sted, i den dunkle aften, som snart ville blive til nat. Duggen var ved at lægge sig, og det blev besværligt, at bevæge sig hurtigt uden at glide, i de glatte blade, der efter hånden lå over det hele. Jeg stoppede to skridt før en lysningen. Der stod et flot ungt, rådyr og spiste. Jeg synes det var mærkeligt, at jeg ikke havde hørt det. Det varet smukt dyr, og jeg tænkte et kort øjeblik på at lade det være, men så kom jeg til at tænke på, hvordan blodet ville smage, fra sådan et smukt dyr som dette, og lysten over mandede mig.
Kort tid efter sad jeg med dyret i mine arme, og sugede af dets blod. Det havde en let smag af metal. Jeg sad en stund og sugede af ungdyrets blod, og lod den herlige fornemmelse af at have vundet over dyret, fylde mig, fuldt og helt. Jeg slap dyret med munden, men holdt det presset ind mod mit bryst, inden jeg slap det så det kunne løbe sin vej.

*
Da jeg kom tilbage, til mig og min families grotte, hørte jeg min mor råbe højt ”KRISTIAN…. KRISTIAN….hvor er du dreng” . Jeg slikkede mig grundigt om munden. Hun skulle i hvert fald ikke, have den fornøjelsen at se mig, som et blodigt monster, som kun hungrede efter blod. Det var ved at blive lyst, og ringen havde jeg glemt der inde. Jeg skyndte mig indenfor, og listede hen til min søster som, efter hvad håret at dømme, lige var stået op. Hun gik ud af døren ” BØH ” sagde jeg og sprang frem foran hende. Hun skreg, som om hun var blevet stukket i ryggen med en daggert. Hun stod en tid med lukkede øjne. Jeg prikkede hende lidt i siden og sagde ” hva’ Søs sover du?”. Hun åbnede forsigtigt det ene øje ,og kiggede ud under håret. Jeg stod med hænderne i siden, og kiggede udfordrende på hende. Pludselig, og uden varsel sprang hun på mig. Jeg vidste at jeg let kunne vinde, og jeg lod mig tumle rundt med hende et øjeblik, inden jeg satte mig oven på hende. Hun gjorde ingen modstand til at starte med. Så gjorde hun et ryk og kom lidt mere fri. Det gjorde hun så indtil hun kom fri. Hun stod lidt og pustede ud. Jeg havde ikke en gang brugt halvdelen af mine kræfter, for at lægge hende ned. Hun pustede højlydt, og den pustene lyd forsvandt ud af døren til køkkenet sammen med hende. Jeg stod stille et øjeblik, og lyttede til lydene af min søster der puslede i køkkenet. Jeg gik ud til hende, og satte mig på det kolde granitbord. Vi sagde ikke noget i lang tid, men så bare på hinanden. Så sagde hun ”Jeg savner far”. Jeg kunne se hendes øjne begyndte at løbe i vand, og hun vendte sig bort. Jeg gik lidt rundt, og standsede i den lange gang. Jeg savnede ham jo også, men jeg kunne ikke gøre for det. det var ikke med vilje, at jeg havde flået ringen af ham i græsset. Jeg var blevet så sur på ham da han fortalte mig, at jeg var en vampyr. Samtidig blev jeg også, jaloux på min søster over at det kun var mig, der var blevet vampyr. Det gav et sæt, i mig da jeg følte min mors hånd på min skulder. Hvor lang tid havde jeg stået her?. Jeg holdt vejret, og hun fjernede sin hånd. Jeg vendte mig rundt og kiggede hende dybt i øjnene. Så vendte jeg rundt, og gik ned på mit værelse, og lukkede døren efter mig. Så satte jeg mig på sengen, og så mig omkring. Der var mørk og koldt, men det var jeg vandt til. De eneste møbler der var i rummet var en seng, og et lille bord hvor der stod en lampe. Ved siden af lampen lå den, ringen jeg havde flået af min far. den var af sølv og skinnede blankt, i det dunkle lys fra den gamle støvede lampe. Jeg tog den op. Den var smukt lavet, med snørklede mønstre der snoede sig rund om den skindene ring. Der sad en lille tilsleben sten. Den var grøn. Den var ikke stor, men stor nok til at holde en vampyr i live i sollys. Det havde været min fars. det var det eneste der var tilbage til minde om min far. Alt andet ville min mor have, at vi skulle brænde.
*
Det var nat. Og der var helt sort i huset. nu var det nyttigt at have øjne der kunne se i mørke, tænkte jeg ved mig selv. jeg listede igen ud. Tørsten var næsten uudholdelig. i modsætning til sidste nat løb jeg ud i måneskindet.
Ringen, havde jeg husket ringen? Jeg mærkede efter. ja det havde jeg. den sad der på min højre ringe finger og skinnede i det svage lys fra månen.
Jeg løb stille ud i mørket. Da jeg var kommet et godt stykke ind i skoven smed jeg mig i en bunke blade. Der var meget stille i skoven i nat, næsten for stille. Det var som om vinden vuggede mig og trods min sult faldt jeg i søvn. Jeg vågnede kort efter ved at noget eller nogen puslede rundt tæt ved mig. Den dejlige fornemmelse af et være alene i skoven var væk, og det lød som om lydene kom alle vegne fra. jeg lå op ad et træ og måske, måske kunne jeg nå der op, inden den mystiske lyd kom helt hen til mig. Jeg begyndte at bevæge mig lige så stille, men det skulle jeg aldrig have gjort. Alle de mystiske lyde kom fra ti mand. De var alle store og stærke, og kæmpede med alle deres kræfter. Det nyttede ikke noget at gøre modstand, jeg var så godt som fortabt. Jeg lå i stedet for helt stille, og sagde ikke en lyd, da den ene af de store mænd vred min arm om på ryggen så den knækkede. Der gjorde satans ondt, men jeg måtte for alt i verden ikke sige noget, så jeg nøjedes med at knuge mine hænder så meget sammen, at knoerne blev helt hvide. De sprøjtede noget bedøvende middel i hovedet på mig så jeg faldt i søvn. Det var ikke just nogen god søvn. Jeg drømte om mændene, om hvordan de listede sig frem gennem skoven, for at fange mig. Jeg viste ikke hvem de var og derfor begynde jeg at løbe. Jeg løb og løb og pludselig kom jeg til en kløft. Jeg løb lige ned i den, og faldt

*
Jeg vågnede med et sæt. Jeg lå badet i sved. Mine håndled sved for det kraftige reb, som de havde bundet mig med, havde gnavet sig igennem min hud. Jeg var bundet på hænderne og fødderne. Mit hoved gjorde ondt, og føltes som om det var lige ved at springe. Indtil nu var det eneste jeg havde kunne sanse, mine smerterne håndled, men nu blev jeg klar over at jeg lå i et lille indelukke. Der var ikke meget lys, men nok til at et almindeligt menneske kunne se. Jeg lå lidt og kiggede. Jeg så mig lidt omkring. Der var en masse pæle…. PÆLE det slog mig pludselig. Vampyr jægere. Jeg blev bange igen og frygten overmandede mig. Døren blev åbnet med et ryk og to af mændene kom ind. ” Når nu er du vågnet var!” sagde den ene. De talte til mig som om jeg var et dyr, men jeg var jo ikke et dyr jeg var en… en….. Vampyr. Måske var det bedre at være et dyr tænkte jeg. Den ene tog mig i skulderen og hev mig op og side. ”Bid” sagde han. Hvad tænkte jeg. Bid?? Skulle jeg drikke hans blod? Var det en fæle? Tusinde tanker fløj gennem mit hoved. Jeg så bare på ham. ”Bid” gentog han. Jeg så stadig bare på ham. ” Er du overhovedet en Vampyr?” sagde den største af mændene. ” Selvfølgelig er han det, se hans mund”. ” Jeg tjekker altså lige” sagde den store. Han tog hånden hen til mig, og krængede min for læbe væk, så man kunne se mine fortænder. ”Jep det er han bestemt” sagde den stor til den anden. ” hvad hedder i?”, jeg blev forskrækket over min egen stemme lød så hæs. ”Den kan tale” sagde den stor ” jeg hedder Sojrex ” sagde den store.” Og mit navn er Stefan” sagde den anden. Sojrex stod stadig bøjet over mig og mine tænder begyndte at løbe i vand. Han havde jo sagt bid. Hurtig som lynet sprang jeg frem og huggede tænderne ned i hans blodåre. Han råbte op om at den anden skulle få mig væk, men det eneste jeg tænkte på, var at holde fast og suge blodet ud af hans krop. Stefan kom løbene og rev mig væk, men jeg havde fået temmelig meget blod, så Sojrex var temmelig afkræftet, og måtte blive båret væk. Han bad nogle af de mænd, der var kommet løbene om at hente en klud. Jeg smilte tilfreds til Stefan og sagde ” han sagde jo at jeg godt måtte”. Han så bare koldt på mig og sagde ikke noget. Hvad skulle jeg gøre når de proppede kluden i munden på mig? Skrige? Bide dem der prøvede at proppe den i munden på mig?? Nej det duede ikke, jeg kunne ikke bide dem, for de havde garanteret handsker på. Der var nok ikke noget at gøre tænkte jeg og sukkede. Mændene kom med kluden og Stefan tog den. ” Når skal vi savne tænderne af eller proppe kluden i munden på ham?”. jeg kneb munden hårdt sammen, måske havde jeg ikke en chance. ”Når vil han ikke åbne munden?” lød det hånligt fra Sojrex, der langt om længe var kommet på benende. ” bær ham udenfor”. Uden for? Hvorfor nu det? Hvad varde ude på? Stefan tog mig i armene og løftede mig op, så jeg lige akkurat ikke kunne nå jorden og sagde ” hvis du bider mig tager vi din ring”. Jeg nikkede lige så stille, jeg havde heler ikke brug for mere blod. Han tog mig op på skulderen, og traskede ud i sollyset. Det var blændende. Jeg ville ønske, at jeg havde mine hænder fri, så jeg kunne skygge for solen. Jeg så mig omkring. Vi var stadig i skoven, men jeg måtte knibe øjnene sammen for at kunne se. Vi var i en lille lejer med 5-6 telte. Der var en smed, en snedker og et lille vandløb. Der var nok omkring 20 mænd. Store og stærke var de, med bar over krop der glinsede af sved. Jeg tænkte på hvordan han måtte se ud med sin blege hud, sorte hår og grønne øjne. Ikke just noget kønt syn. Hvad var det? Der var noget der blinkede i lyset. Jeg kiggede i retning af det. En sølv pæl. Var det nu? Skulle jeg dø her i lejren? Med et pump blev jeg sat ned på jorden. ” Slap af om et øjeblik er det hele overstået” sagde Sojrex stønnene. Havde jeg taget så meget blod, eller over gjorde han det bare? Længere nåede jeg ikke at tænke, for en uudholdelig smerte kom masende ind i brystet på mig, og fandt vej til min mund. Jeg skreg, eller det ville jeg have gjort hvis jeg stadig kunne, men jeg var som lammet. Jeg kunne værken føle eller se, men høre det kunne jeg. Ikke godt, men godt nok ” det var så det ” sagde Sojrex til de andre. Jeg var død.

NOVELLE


Det var første gang jeg var i skole. De fleste af børnene var på min alder. Alle havde det samme tøj på og alle så lige stift frem få sig. Et par af den nikkede som hilsen, da jeg gik gennem rækkerne af stole og borde. Jeg noterede mig hvert eneste af deres ansigter i min hukommelse inden jeg satte mig bagest i klassen da jeg helst ikke ville have for meget opmærksomhed. Faktisk slet ikke noget opmærksomhed.

*

Da jeg kom hjem spurgte min mor om det havde været en god dag i skole og jeg svarede ja sådan nærmest via refleks. Jeg gik ind på mit værelse og satte mig på den kolde træstol. Jeg kiggede lidt rundt i det grå værelse som kun var oplyst af en lille sengelampe. Der var ikke engang en rigtig pære inden i. Det var bare et lille flakkende stearinlys som dryppede hvis man kom til at skubbe til bordet bare den mindste lille smule. I rummet stod der en seng, et skrivebord, en stol, og et lille senge bord. Jeg sad lidt og lyttede til vindes piben. Det lød uhyggeligt og jeg blev nød til at lytte efter noget andet. Der gik en kuldegysning gennem mig da en kold vind pludselig fik sneget sig ind i gennem sprækket der var kommet i vægen efter jeg en dag havde knaldet en stor sten så hårdt jeg kunne ind i muren for at skabe et lille lufthul til om sommeren. Nu var det bare sådan at det var vinter og kulden var for alvor sat ind og havde sat sit spor uden for. Jeg havde ellers gjort alt hvad jeg kunne for at stoppe den revne til, men lige meget hjalp det. Mor kaldte på mig. ” Kasper der er mad nu ” råbte hun til mig gennem min lukkede dør. ” Jeg kommer nu mor ” råbte jeg tilbage som svar. Hurtig som lynet var jeg henne ved sengen og havde taget den beskytte halskæde på. Det ville jo ikke være så godt at jeg blev forvandlet mit under aftensmaden. Jeg fniste lidt ved mig selv da jeg forestillede mig min mors forbløffede ansigts udtryk. ” Kasper kommer du dreng??” Råbte min mor til mig. Jeg åbnede døren og listede lydløst hen til hende indtil jeg stod lige bag hende og sagde så ” du behøves ikke at råbe mor jeg står jo her, lige bag dig ”. Min mor vendte sig lynhurtigt om og greb fat i min skulder mens hun udstødte et gisp. Da den værste forskrækkelse var væk kiggede hun op på mig og sagde så ” det må du aldrig gøre igen, lover du det” jeg nikkede som svar på hendes spørgsmål.

*

Da vi havde spist sad jeg igen på mit værelse inden ved siden af kunne jeg høre mine forældres snorken. Jeg listede forsigtig ud af døren der forbandt mit værelse med stuen. Listende sneg jeg mig rundt i huset indtil jeg fandt hvad jeg skulle bruge. Da jeg listede ud af døren til opgangen tjekkede jeg lige for en sikkerheds skyld at jeg havde alle de ting jeg skulle bruge. Sort plasticpose, regnfrakke og så selvfølgelig den lille sølvhalskæde jeg havde om halsen. Jeg listede videre ned ad opgangen indtil jeg kom ned på stue etagen. Inden jeg gik ud tog jeg regnfrakken på og knappede den helt op. Plasticposen tog jeg over hovedet og lavede et åndehul hvor jeg kunne få luft.

*

Da jeg var nået et godt stykke ud af byen tog jeg regnfrakken og plastic posen af. Jeg travede det sidste stykke inden jeg kom til en lille skov hvor jeg listede et lille stykke ind i skoven. Her var mørkt og fugtigt. På jorden lå der mugne dyre knogler næsten over alt. I det hele taget var der meget dyster. Jeg listede et stykke længe ind i skoven. Jeg stoppede i en lysning og lyttede. Det lød som om jeg var omringet og at der stod 20 mænd klar til at springe på mig så snart de fik lejligheden. Mine tanker blev afbrudt af et hæst fugleskrig. Jeg besluttede med mig selv at det nok bare var indbildning. Jeg lukkede hånden om det lille måne vedhæng der hang på halskæden. Jeg stod lidt bare og lyttede og mærkede vinden på panden. Jeg slap vedhænget og drejede halskæden så jeg kunne nå låsen. Efter jeg havde fumlet lidt med låsen fik jeg den op. Nu havde jeg den spinkle halskæde i hånden. Halskæden føltes kold mod min hud og jeg gik over med den til regnfrakken og puttede den i lommen på regnfrakken. Så gik jeg ud i lysningen og ventede. Der gik ikke længe før forvandlingen var i gang. Smerterne skar sig igennem min krop og jeg skreg af smerte. Det føltes som om min hud revnede og det gjorde den jo teoretisk set også. Jeg husker ikke mere for der var jeg en varulv og kunne ikke selv styre min krop.

*

Da jeg vågnede lå jeg i vores lejlighed og der var blod over alt på min krop og på væggene. Min mor lå krummet sammen i det ene hjørne med natkjolen revet itu. Min far lå i køkkenet og der var kun en lille smule blod på ham. Jeg gik tættere på og så at kan havde slået hul i hovedet og at det derfor ikke havde blødt så meget som på mor. Vinduerne var smadret og jeg gik ud på altanen. Der var meget langt ned for vi boede på loftet af et meget højt og bredt hus. Og måske, men kun måske kunne det lykkes. Jeg svingede benende ud over kanten og hoppede. Alt gik så hurtigt at jeg kun lige nåede at mærke vinden i mit hår og suset i min mave før jeg ramte asfalten og alt blev sort.

 
6
Harry potter
5
Løvindens datter
10
Skyggens lærling
23
Disney Film
8
Harry Potter
10
Hajer
21
De Sorte Troldmænd
41
Løvindens Sang 1,2,3 og 4
8
Twilight
7
Beka
8
Mørkets kræfter
12
Løver
15
BBC Sherlock
15
Harry Potter
18
Arven-serien af Cristopher Paolini