Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig
Tunnelmanden
 99,95 
af Dennis Jürgensen
Transport til træf XXXII
3 dage
Tilmelding til Træf XXXII
6 dage
Løs Snak
3 måneder
TILMELDING – Træf XXXI
6 måneder
Træf XXXI - Hvad tager du med?
6 måneder
Træf XXXI transport
6 måneder
Søger De Udødelige
8 måneder
Træf XXX - Kalundborg
11 måneder
Transport til Træf XXX
11 måneder
Hvad tager du med til Træf 30?
11 måneder
Angelique bog serie
12 måneder
Et vemodigt farvel
14 måneder
spøgelseslinien
18 måneder
Træf XXIX 9.-11. marts
19 måneder
Digte om igen!
16 måneder
hvad ville du gøre hvis...
31 måneder
Den onde lampeånd.
45 måneder
How to kill
46 måneder
rollespil
74 måneder
 
33 år
Icevalley
Sidst set:Dennis-Klubben.dk 5. marts 2019
kl. 06:06:38
Oprettet:21. januar 2007
Fødselsdag:26. juni 1986
Favorit:
Løbende Tjener
ProfiltekstGæstebog ● Anmeldelser ● KøbEvents/Træf (21)
6/6
Stormfront
Bogen handler om Harry Dresden, som er den eneste troldmand der har en annonce på de gule sider, hvor han kan hjælpe folk med at finde deres ting og lave paranormale undersøgelser til rimelige priser.

I Stormfront følger man Harry, da han får en sag om en forsvunden ægtemand, men der viser sig at være mere i sagen end bare en forsvunden person og Harry bliver virkelig sat på prøve.

Bogen er spændende og har element af magi og mystik blandet med krimi, som gør at man rigtig bliver fanget i bogens verden. Harry er ikke som de troldmænd man normalt møder i den litterære verden, men en selvsarkastisk person med mange andre problemer end de magiske, hvilket gør at man ikke kan lade være med at kunne lide ham og elske at høre på hans sarkastiske sjove kommentarer til mange af de ting der går ham på eller imod.

Det er helt klart en bog, der kan anbefales til mange af dem der godt kan lide det overnaturlige, men samtidig søger spænding i en moderne verden som sagtens kunne være vores egen.
6/6
Dæmonens hævn
Bogen handler om pigen Sophie, som bliver sendt på kostskole efter at hun har lavet en fejlslåen trylleformular.
Selvom kostskolen er et sted for magiske væsner, har den sine typer som enhver anden kostskole, såsom skolens flotte fyr og kliken med de populære piger.
Dog er alt ikke som det ser ud til på kostskolen. Nogle hekse er bliver myrdet og alle mistænler skolens eneste vampyr Jenna, som også er Sophies værelseskammerat.

Dette er en spændende bog med alle de elementer som gør en god teenage-tøse-bog. Man følger Sophies kvaler og glæder samtidig med at mysteriet på kostskolen udfolder sig.
Dette er en fantastisk bog som jeg slugte råt og en serie jeg ser frem til at følge.
6/6
Dæmonglas
Man følger igen pigen Sophie der nu har været et stykke tid på Hex Hall og problemerne er ikke stoppet.
Hun er forelsket i en hun ikke burde være forelsket i, Hun har kræfter, hun ikke ønsker at have og da hun kommer til London, hvirvles hun ind i en verden af politik, mørk magi og hemmeligheder.
Indtil videre har hendes liv ikke været nemt på Hex Hall og i denne bog bliver det yderligere kompliceret.
Dæmonglas er en god efterfølger til den første bog i serien. Man følger med spænding hvordan historien udvikles omkring Sophie og følger hvordan hendes liv bliver mere og mere kompliceret.
Denne bog er ligeså god som den første og man sidder tilbage og venter på at bog nr. 3 snart kommer, da man er ved at gå til af spænding for hvordan det hele ender.
6/6
Født ved midnat
Bogen handler om pigen Kylie som går gennem en svær tid. Alle problemerne banker på døren; hendes forældre skal skilles, hendes kæreste har slået op og hun har de værste mareridt.
Hun bliver modvilligt sendt på en sommerlejr for adfærdsvanskelige unge, som viser sig at være en helt anden sommerlejr end hvad hun først troede.

Denne bog er nok en af de bedste teenage-tøse-bøger jeg har læst. Jeg bliver revet med i Kylies kvaler og problemer og følger spændt med i alle de typiske teenage-problemer ofte opstår i sådanne bøger, såsom kærlighed.
Efter bogens slutning sidder man i spænding for hvad der mon sker i den næste bog og hvem hun mon vælger....
6/6
Moln - jorden husker
Denne bog er en samling af mindre historier som foregår det samme sted, nemlig byen Moln. Man følger en rød tråd gennem bøgerne og hører om de mange forskellige personer som bliver udsat for mange gruopvækkende oplevelser. Dette er klart en gyserbog der ikke er for sarte sjæle.

Michaels bog Moln er en af de få horror-bøger der virkelig har grebet mig om hjertet og klemt til. Jeg bliver normalt ikke berørt af blod og lemlæstelse, men den brutale og nøgne måde Michael beskriver det på, får mig nogle gange fysisk til at "græmmes".. hvilket er en fantastisk følelse som gør jeg bliver nødt til at læse videre af bar fascination.

Dette er en bog jeg stærkt anbefaler til alle der vil opleve gys og væmmelse helt inde i sjælen og have mange søvnløse nætter
6/6
Legends (In a box)
Trilogien handler om tvillingerne Majere og selvfølgelig er de ikke foruden Tasselhoff som altid er med når der sker noget, samt en præstinde ved navn Crysania. Raistlin har planer om at overmande mørket og bringe det under hans kontrol og søger efter magt. Caramon, Tasselhof og Crysania tager til bage i tiden, hvor Caramon forsøger at ville redde hans brors sjæl. Raistlin får åbnet portalen til "the Abyss" og vil udfordre selve mørkets dronning for selv at kunne sidde imellem guderne.

Dette er en spændende trilogi, som skal læses umiddelbart efter Dragonlance chronicles (krøniker). Man følger brødrene tæt og er man Raistlin-fan er dette nogle bøger man ikke skal gå glip af.

Det er svært ikke at blive opslugt i det spændende univers som er Dragonlance og det er nok en af de bedste fantasy serier der nogensinde er skrevet.
6/6
Kadaverjagt
Denne historie løber sideløbende med kadavermarch, og kan sagtens læses uafhængigt. Dog vil jeg anbefale at man selvfølgelig læser begge bøger, da de er fantastiske begge to.

Man følger enspænderen Lorens på den danske ø Anholt. Han slår sig sammen med andre af øboerne, da der pludselig forekommer "levende" lig der marcherer rundt og går til angreb på de levende i forsøg på at fortære dem.
Lorens og de andre går på jagt efter at udrydde disse zombier, i deres forsøg på at gøre Anholt til en zombiefri zone. Dette er dog ikke helt let da både en lystyatch og et større skib er gået på grund ved øen.

Denne bog er en helt fantastisk lille godbid som man hurtigt vil kannibalisere i en enkel mundfuld. Dennis er bare god til at skrive splatter, så ens øjne er limet til papiret og maven vender sig i ren og skær spænding og rædsel (og kvalme).
6/6
Kadavermarch
En fantastisk bog skrevet med inspiration fra George A. Romero's zombie-film.
Bogen er delt op i ugedage og det hele starter søndag.
Man følger forskellige grupper af mennesker uden for muren af Crystal City (hvor de rige og heldige bor) i deres kamp for at overleve mens zombierne vil æde deres kød.

Samtidig følger man en videnskabsmand, Paul Martins, inde i Crystal City, som har opdaget at stoffet LIFESUPPLY, som stort set hele befolkningen tager, er årsagen til det hele. Han foreviser beviserne for ledelsen og forlanger at se præsidenten, der bor på privatø. Han får tilladelse da han truer dem, med at han har placeret sprængstof ved muren til sprængning lørdag, og kun han har koderne til at demontere bomberne.

Gennem hele bogen følger man de forskellige menneskers lemlæstelse og kamp mod zombierne, som der kommer flere og flere af. Det er en fantastisk bog og efter min mening 1000 gange bedre end de dér nymoderne zombiefilm. Bogen er så godt beskrevet at man næsten ser historien udfolde sig inden for sine øjenlåg som så man det på film.

Dette er klart en af de allerbedste værker fra Dennins Jürgensen og den er ikke for sarte sjæle, da der ikke bliver lagt fingre imellem om det er børn, kvinder eller mænd der bliver overfaldet og ædt af zombier, så denne bog er klart ikke velegnet for børn.
6/6
Dystopia
I bogen følger man Karano og Cirena som kommer fra to rivaliserende lande og er derfor fjender. De er opslugt af had gennem opdragelse fra deres fædre, den blå mester og den sorte mester. De bliver dog givet en ekstra chance for at vende dette had af dværgen Dalixam og havner i landet Dystopia hvor de møder de sære væsener eudaimonerne. Karano og Cirena drager ud med nogle af Eudaimonerne; Erk, Kukan, Sgist og Naugl, for at bekæmpe det onde. Det går op for begge mennesker at de bliver nødt til at samarbejde og se deres fortid i øjnene hvis gruppen skal kunne sejre og lyset skal vinde.

Dette er nok en af de bedste bøger Dennis har skrevet. Den er gennemtænkt og der er tænkt på alt, helt ned til de forskellige dyr og planters navne og egenskaber som kan findes i et register i bogen. Handlingen er spændende og hele Dystopia-verdenen er anderledes end hvad man tidligere er stødt på.
Personligt synes jeg at det er den bedste og mest gennemtænkte danske fantasy bog der nognesinde er skrevet.
6/6
Dystopia
I denne lydbog følger man Karano og Cirena som kommer fra to rivaliserende lande og er derfor fjender. De er opslugt af had gennem opdragelse fra deres fædre, den blå mester og den sorte mester. De bliver dog givet en ekstra chance for at vende dette had af dværgen Dalixam og havner i landet Dystopia hvor de møder de sære væsener eudaimonerne. Karano og Cirena drager ud med nogle af Eudaimonerne; Erk, Kukan, Sgist og Naugl, for at bekæmpe det onde. Det går op for begge mennesker at de bliver nødt til at samarbejde og se deres fortid i øjnene hvis gruppen skal kunne sejre og lyset skal vinde.

Dette er nok en af de bedste bøger Dennis har lavet. Den er gennemtænkt og der er tænkt på alt, helt ned til de forskellige dyr og planters navne og egenskaber som kan høres på de sidste tracks. Handlingen er spændende og hele Dystopia-verdenen er anderledes end hvad man tidligere er stødt på.
Personligt synes jeg at det er den bedste og mest gennemtænkte danske fantasy bog der nognesinde har været.

Torben Sekov, som er oplæseren, er en af de bedste og har også indtalt mange andre af DJ's bøger. Jeg ofretrækker klart ham frem for andre oplæsere da han er god til at fortælle historien på en levende måde uden at det bliver i overkanten.
6/6
Drager, damer og dæmoner
Denne bog er en must og det er en stor skam for alle DJ-fans hvis den ikke står på hylden derhjemme.

Bogen er delt op i 3 dele: Om forfatterskabet, Om bøgerne, Samtaler med Dennis.

Om forfatterskabet
Her gås mere i dybden om de forskellige genre som DJ skriver indenfor, bl. a. horror, fantasy og sci-fi. Der er desuden også skrevet omkring Dennis-Klubben og selvfølgelig også om selveste Dennis Jürgensen.

Om bøgerne
I denne sektion beskrives selve DJ's bøger (dem der er udkommet inden denne bog kom).
Der er en handlingsbeskrivelse, samt Mathais F. Clasens kommentarer og analyser. Her vil jeg dog anbefale at man kun læser om de bøger man selv har læst, hvis man nu senere vil læse nogle af de andre bøger, og ikke vil vide hvad den handler om på forhånd.

Samtaler med Dennis
Dette er et interview med DJ, hvor der bl.a. bliver spurgt om hvordan han skriver sine bøger, om hans valg af genrer og hans inspiration, om filmene og om hans succes.

Til sidst findes et appendix over Dennis Jürgensens noveller.

Dette er en fantastisk bog som også er et godt opslagsværk. Jeg synes Mathias F. Clasen har gjort det godt, og jeg finder hans beskrivelse af genrerne fascinerende og inspirerende. Samtidig er det jo for alle DJ fans helt fantastisk at læse om interviewet med Dennis.
6/6
Arven fra Osfameron
Norden og Syden i Dalmark har haft mange spændinger i mange år, helt siden den sidste konge levede og ikke efterlod sig nogen arvinger. Samtidig er der spioner alle vegne og i Syden bliver man straffet for at ytre ord som kan lyde oprørske.

Man følger drengen Moril der rejser sammen med sin familie der er på gennemrejse gennem Syden mod Norden, De er Musikanter og lever på landevejen og tjener føden gennem sang og musik.
De har på deres rejse en passager med sig som ikke er helt den man tror han er.
Meget går galt for dem på rejsen og det bliver sværere og farligere for dem at komme frem. Samtidig lærer Moril mere om sig selv og opdager at han har skjulte talenter.

Dette er en fantastisk bog, som er svær at lægge fra sig når spændingen tager fat. Man er lykkelig over at det kun er den første bog i en serie og glæder sig til at gå igang med den næste.
6/6
Lykkeskibet
I denne bog følger vi drengen Mitt der bor i det undertrykte Holand i syd-Dalmark. Han bliver rodet ind i frihedsbekæmbelsen De Frie Holændere da hans far dør efter en aktion med bevægelsen. Til Havnefestivallen ender Mitt med en bombe i sit forsøg på at sprænge den forhadte og tyranniske jarl Hadd i luften. Noget går dog galt og Mitt må flygte.
Samtidig stikker to af jarlens børnebørn af på deres båd "Vindvejen", de opdager en blind passager og vildes ind i en storm som de kun overlever med hjælp fra nogle uforklarelige kræfter.

Bogen er ligeså spændende som den første i serien og det er en spændende og uforudsigelig handling som gør at bogen er svær at lægge fra sig.
Med Dalmark-kvartetten finder jeg det altid svært at skrive et resumé, da jeg ikke vil afsløre for meget af den spændende handling for førstegangslæsere. For man får den bedste læseoplevelse, hvis man læser bogen uden forhåndsviden om handling/slutning.
6/6
Relief, bind 4
Denne bog er fjerde og sidste del i værket Relief.
I denne bog kulminerer alt angsten og spændingen i en stor masse som gør at man har svært ved at lægge bogen fra sig.
Hvis man synes at hovedpersonernes oplevelser og angst var slem før, så er den ti-doblet nu, og det er langt fra alle der slipper helskinnet gennem slutningen på denne fantastiske og FRYGTelige historie.
Man får i denne bog slutningen på alt den spænding der er bygget op i de tre tidligere bøger og man bliver bestemt ikke skuffet. Hvor man tidligere ofte har fulgt personerne hver for sig, følger man dem nu oftere samlet, idet de finder sammen om deres frygt og forsøger at bekæmpe den.
Relief kan varmt anbefales til alle DJ fans også dem med fobier
6/6
Dæmonjægerne
Så kom den sidste bog i trilogien og jeg er ikke skuffet.
Sophies liv er ikke blevet nemmere. Hun er flygtet fra Thorne Abbey og ender ude hos Brannick-familien som er fjender af det magiske samfund. Hendes kærlighedsliv er stadig noget rod og hun frygter at hendes bedste veninde Jenna er død.
Hvis Sophies liv var rodet i de to tidligere bøger bliver det meget værre nu. Hun finder ud af flere hemmeligheder om sin familie, får endnu mere bøvl i kærligheden og generelt bare endnu flere problemer med alt. Hende og alle de andre elever fra Hecate Hall befinder sig pludselig på skolen igen, men alt er forandret og de to Casnoff søstre planlægger noget og Sophie er den eneste der kan stoppe dem.
6/6
Tunnelmanden
Bogen handler om pigen Adelene som har en dårlig tilværelse. Hun bliver mobbet af nogle piger fra skolen og på hjemmefronten er den endnu værre med en alkoholiseret mor og hendes skumle kæreste. Adelene er helt alene og den eneste der tænker på hende er en ældre dame hun en gang imellem går ærinder for og drikker te med.
En dag møder hun Tunnelmanden som er opsat på at rydde op i hendes liv og fjerne de forhindringer der er ivejen for at hun kan leve et ordentligt og lykkeligt liv. Han opsøger hende i drømme og vil have hende til at vælge hvilke mennesker der skal leve eller dø. Adelene er forfærdet over dette og prøver at sno sig uden om, men Tunnelmanden stopper ikke før der er ryddet op i hendes liv.

Denne bog er helt fantastisk. Siden jeg åbnede bogen på første side har jeg kun kortvarigt lagt den fra mig for at få noget at spise. Den blev slugt i løbet af få timer. Selvom bogen ikke er en typisk gyser eller humoristisk bog som vi ofte ser fra Dennis Jürgensen, så er den helt fantastisk og egner sig godt til unge og voksne. Denne bog er endnu en perle i rækken af fantastiske bøger fra Dennis Jürgensen.
6/6
Gylperen
Man følger endnu engang detektiven Harry Norton og hans assistent Tippi Tulip i en mystisk sag. Denne gang må Harry tage til Murnien hvor alt tyder på at endnu en ond gud forsøges vækket for at kunne opsluge al menneskeheden og starte jordens undergang. Tippi følger selvfølgelig efter ham og er mere end nogensinde opsat på at få ham til at være sammen med hende på en mere romantisk måde. ´
Selve bogen er rigtig god og man kan ikke lade være med at smile af alle Harry's sjove og sarkastiske bemærkninger. Selve handlingen er i godt tempo og bogen mister aldrig læseren da der hele tiden sker noget. Bogen er en selvfølge for alle DJ-fans og kan også varmt anbefales til alle der kan lide en slags krimi med humor og mystik.
6/6
Vågen ved daggry
Kylie ved stradig ikke hvem hun er... men visse forandringer begynder at vise sig... er hun vampyr fordi hun kan lide smagen af blod.. er hun varulv pga hendes humørsvingninger og pludselige vækst.. Flere ting begynder at melde sig og det hele bliver kun mere og mere forvirrende. Samtidig får hun det også sværere med drengene, lige når hun er ved at finde ud af hvem hun vil have bliver tingene pludselig mere kompliceret.
..og så er der jo også alt det med det genfærd der opsøger hende hver morgen og siger at en hun holder af vil dø og at hun må stoppe det.

Endnu en fantastisk bog i serien. Jeg slugte den råt og venter endnu engang spændt på næste bog. Dette er en serie man bare ikke skal gå glip af.. det er svært ikke at lade sig rive med. Kæmpe PLUS fra mig
6/6
Dragens øje
Man følger drengen Erec Rex som sætter ud for at finde sin adoptivmor. Han møder pigen Bethany og sammen kommer de til en verden under vores egen hvor der er magi og alle mulige sære ting. De følger en flok af børn og opdager at de er på vej til en konkurrence som skal afgøre hvem de 3 nye regenter er. Alle konkurrerer dog ikke helt ærligt i konkurrencerne og Erec og Bethany må kæmpe ekstra hårdt for at klare sig.
Samtidig opdager Erec mere og mere om sig selv samtidig med at han og Bethany mistænker en sammensværgelse som har været med til at gøre Alypiums konge syg.

Denne bog er fuld af fantasi og overraskelser. Den er også god til det yngre publikum da den er let at læse og ikke er for langtrukken.

Mange vil nok sammenligne denne serie med Harry Potter.. men jeg ser dog ingen sammenligning, da både magiens grundregler, handlingen, fortællemåden og mange andre ting er helt anderledes. Så bare fordi en bog handler om børn og magi behøver det jo ikke at sammenlignes med Harry Potter.
Erec Rex er originalt på sin helt egen snorlige facon.
6/6
Glashuse
Bogen handler om pigen Claire som er begyndt på universitetet i Morganville. Hun bliver dog terroriseret af nogle af de andre piger og frygter til sidst for sit liv, hvis hun bliver boende på kolegiet. Hun finder dog et nyt sted at bo i et hus, hvor der bor 3 andre og finder samtidig ud af at alt ikke er helt normalt i Morganville. Byen bliver styret af vampyrer og hun finder sig pludselig i en større fare og flere problemer end hun kan forestille sig.

Dette er en fantastisk bog som jeg slugte i løbet af få timer. Den er medrivende og spændende og bliver ikke på noget tidspunkt kedelig. Det er en god bog i "vampyr-genren", og er ikke en bog der er helt som andre man tidligere har læst men er unik i sig selv. Jeg glæder mig i hvertfald til at læse resten af serien.
6/6
Den døde piges bal
Anden bog i serien tager historien op direkte hvor første bog sluttede. Shanes far, en sindsyg vampyrjæger, og hans bande er kommet til byen og de skaber en masse problemer for Claire og hendes venner. Efter et mord på en vampyr står Shane til at skulle henrettes og alt ser ud til at Claire intet kan gøre for at redde ham.

Denne bog er lige så god som den første og jeg slugte den kun få timer efter jeg havde slugt den første bog i serien.
Dette er en fantastisk serie om vampyrer hvor alt ikke er rosenrødt, men hvor der er masser af fare og spnding. En anbefaling til alle der kan lide at læse om vampyrer og det overnaturlige.
6/6
Midnatsgyden
Shane er reddet, men det betyder ikke nødvendigvis at problemerne er stoppet. I hvertfald ikke for Claire. Hun har indgået en kontrakt med Morganvilles mest betydningsfulde vampyr, Amelie, og nu er hun helt og holdent Amalies.
Amelie sender hende til vampyren Myrnin som hans lærling, og Claire finder ud af en kæmpe hemmelighed om vampyrerne, som Amelie holder skjult for alle. Samtidig dukker der lig op omkring Glahuset og Eves lillebror Jason begynder at tage kontakt til Claire.

Denne tredie bog i serien er lige så fantastisk som de to andre og man følger spændt med i de stadig mere komplicerede problemer og farer som Claire får rodet sig ud i. Selvfølgelig slutter bogen brat midt i noget helt vildt spændende så man venter åndeløst efter at den næste i serien udkommer.
6/6
Vampyrkongen
Man følger i bogen pigen Beth som bliver opsøgt af en vampyr ved navn Wrath og får at vide at hendes far var vampyr og at hun snart vil gennemgå forvandlingen og selv blive vampyr. Wrath og hans "brødre" er en del af et broderskab, som beskytter vampyrracen mod eliminatorerne, som er sjæleløse mennesker hvis eneste mål er at udrydde vampyrer.
Der opstår dog stor lidenskab mellem Wrath og Beth, hvilket giver Wrath problemer da han altid har været den hårde leder som lader intet komme i vejen for han mission.

Dette er en rigtig god og anderledes vampyrbog som efter min mening kun er for voksne og bestemt ikke for børn.

Grunden til at bogen er en 18+ bog er at der er mange erotiske scener i bogen og der er ikke lagt filter imellem og tingene er skrevet i detaljen. Hvis der skulle være aldersgrænse for bøger, er denne bog bestemt en af dem. Det er dog en bog jeg stadig vil anbefale, hvis man vel at mærke er voksen.
6/6
Blodsøstre
Fantastisk bog om vampyren Kassie som møder mennesket Leo og straks er der noget specielt mellem dem.
Kassie kan ikke huske sin fortid og i Leo ser hun noget der er genkendeligt men kan ikke sige hvad. Leo derimod har kræfter han ikke kan styre og ikke vil kendes ved. Kassie støder også ind i nogle amatør-vampyrjægere, men de er ikke helt almindelige.
Oven i alt dette har Kassie stadig kvaler med mærkelige maridt som hendes "søstre" ofte må vække hende fra.

Dette er en fantastisk bog og må sige at Pernille Eybye har gjort det super godt. Jeg har tidligere læst andre af Pernilles bøger som mere er i gyser-genren, men jeg er bestemt ikke skuffet.
Jeg tror ikke Pernille kan gå galt med noget, hun er en fantastisk forfatter som forstår at tryllebinde læseren med gode historier der er lette at leve sig ind i og med et lille strejf af humor både i ord og hendes måde at skrive på.
6/6
Hyænelatter
Kassie og Leo er forelskede og det bliver mere og mere intens.
Leo prøver at styre sin magi og Kassie får flere maridt som er glimt af hendes fortid.
I mellemtiden har Zan, en vampyr der bliver holdt fanget, flygtet fra de mennesker der udfører forsøg på vampyrer.
Banden af hyæne-drenge kommer i hælene på Kassie og Leo og Kassie forsøger desperat at beskytte Leo...

Hele handlingen i bogen bliver speedet godt op og der kommer mange spændende vendinger og drejninger der kun øger ens læselyst.

Jeg må indrømme at dette er en fantastisk serie. jeg havde knapt nok lagt første bog fra mig her i eftermiddag før jeg havde taget anden bog op og nu er den allerede slugt. Stor ros til Pernille Eybye, som beviser at også danske forfattere kan lave gode vampyr-bøger der griber læseren.
6/6
Heksekunst og højere magi
I denne bog følger man pigen Esk som ved en "fejltagelse" er blevet videregivet en troldmands kræfter og stav i den tro om at hun var den ottende søn af den ottende søn.
Den lokale heks forsøger at oplære hende men de begiver sig snart afsted mod troldmændenes universitet. Dog er ingen piger nogensinde blevet optaget på universitetet, da piger jo selvfølgelig ikke kan være troldmænd...

Det er en fantastisk sjov bog som gør at folk kigger underligt på en i toget når man pludselig kommer til at grine over de sjove og underlige bemærkninger der konstant opstår i bogen.

Man kan få sin kæbe til at gå ad led ved at prøve at udtale et bestemt ord som betyder noget der ikke kan beskrives præcist og meget meget mere.

Det er et klart must at læse hvis man kan lide magi, humor og skøre ting og sager.

Er der noget af det man har læst man ikke forstår, så er det meningen at det skal være forvirrende - og er du ikke forvirret, så har du ikke forstået det du har læst

6/6
For foden af trappen
Samson og hans familie flytter ind i et hus, men huset er ikke helt tomt. Husets tidligere beboer, spøgelset Ella, er der stadig og det er kun Samson der kan se og høre hende. Ella er overbevist om at hun er blevet myrdet og at det er en af hendes 4 bedste venner der har gjort det. Samson forsøger at hjælpe Ella og finde ud af hvem der er morderen men det bliver hurtigt farligt at finde sandheden.

Simpelthen en super fantastisk bog. Helst klart det bedste enkeltstående værk af forfatteren Pernille Eybye. Som altid er pernille god til at blande humor gys og mystik men denne gang var jeg simpelthen så spændt på slutningen at jeg ikke kunne ligge den fra mig. Endnu bedre er at jeg troede jeg havde gættet hvordan det hang sammen men blev overrasket, og det er jo det bedste når man ikke helt kan gennemskue handling og slutning. Ydermere kan jeg godt lide Pernilles måde at skrive sine bøger på; hvor hvert kapitel er for hver persons synsvinkel, så man fx i et kapitel følger Samson og i et andet følger Ella.

LÆS DEN!!!.. kan jeg kun stærkt understrege til alle. Det er en fantastisk bog som jeg fortryder jeg ikke tog fat i og læste tidligere.
6/6
Kampbrødre
Vikingen er fanget af hyænedrengene og må forsøge at overleve i kamparenaen hvor de nye hyænedrenge trænes. Samtidig opdager han ting fra Kassies glemte fortid.
Kassie er "fanget" hos Zan. Zan har med alfa-ordre beordret hende til ikke at kunne sige et ord og kaldt hende Ekko. Han ønsker at bryder gennem Kassies indre mur til hendes glemte erindringer i håb om at få den Helena tilbage som Kassie var i sit tidligere liv. Zan har dog også andre skumle planer med hyænedrengene.
Leo forsøger at beherske sine kræfter så han kan befri Kassie fra hendes nuværende elendige skæbne og begynder mere og mere at få kontrol over magien.

Dette er 3. bog i serien Blodets Bånd og man bliver ikke skuffet. Det er en fantastisk bog der tager historien op hvor bog 1 og 2 slap og man kan ikke vente med at gå igang med de næste bøger for at finde ud af hvordan Viking, Leo og Kassie kommer til at kunne klare sig.. og om Kassie finder ud af mere om sin fortid.

Det er nok en af de bedste danske serier jeg har læst og den kan stærkt anbefales. Pernille Eybye har virkelig fundet en guldgrube her og der er ingen grænser for hvor hun kan tage sin fantasi hen.
6/6
Følgesvenden
Kassie er "fanget" hos Zan ved hans Alfa-stemme som kan styre hendes handlinger. Hun er tvunget til at jage for ham og han har "taget" hendes stemme og givet hende et nyt navn.
Samtidig forsøger Leo at få styr på sin magi men plages af drømme hvor han jagter og dræber vampyrer.

Dette er endnu en fantastisk bog i serien og det er bare at gå igang hvis man endnu ikke har fået læst Blodets Bånd.. Man følger spændt både Kassie og Leo og kan ikke lade være med at hade Zan for det han gør mod Kassie. Man hepper også på Viking når han skal kæmpe for sit liv i arenaen hvor Archer træner sine hyæne-drenge.. Det er en spændende serie.. og man glæder sig til at finde ud af hvordan de forskellige personer udvikler sig og hvor deres skæbne fører dem hen.
6/6
Fanget ved tusmørke
Kylie søger stadig hvad hun er og er stadig usikker på sine følelser for Derek og Lucas...
Samtidig sker der underlige hændelser hvor bl.a. en ørn redder hende fra en slange.. en kronhjort fra et lynnedslag... og alt ser ud til at nogen eller noget forsøger at slå Kylie ihjel..
Samtidig har Kylie besøg af et spøgelse som intet kan huske..

Simpelthen en helt fantastisk bog.. det tog mig under en dag at sluge den... og jeg venter spændt på den næste...

Jeg både hader og elsker denne serie.... Jeg elsker den for den fantastiske oplevelse det er at læse den.. og hader når jeg lægger bogen fra mig og sidder med en masse ubesvarede spørgsmål som først vil blive opklaret senere i serien.. og må derfor vente på den næste bog

6/6
Sjælesluger
Simpelthen super fantastisk...

Man følger Alexia som er fornaturlig, en person der kan neutralisere overnaturlige ved berøring. Hun er en "gammel" pebermø som familien har opgivet nogensinde bliver gift. Hun er nemlig halvt italiener, mørklødet med markant næse og så har hun en personlighed der siger spar 2.


Denne bog er fyldt med humor, romantik og spænding... jeg har grint højt mange gange under læsningen af denne..

Man kan bare ikke andet end at elske Alexia og hendes lidt usædvanlige væremåde som slet ikke passer sig for en pebermø i det victorianske London...

Helt klart en Tellerup-bog du bare ikke skal gå glip af.. og venter spændt på at der kommer en til
6/6
Løbende Tjener
Bogen omhandler nogle brutale mord som efterforskes af Roland Triel som 4 år tidligere har været ude for en tragedie hvor hans kone blev myrdet og hans datter mishandlet.

Dette er uden tvivl et mesterværk i mine øjne. Normalt har man gisninger om hvem den mistænkte er og ideer om hvordan plottet kunne hænge sammen allerede en trediedel inde i bogen. Men her har jeg siddet totalt blank for mistænkte og ideer, så det har været en fryd at læse denne bog. Den er simpelthen så spændende og holder dig på tæerne. Det er desuden spændende at bogen foregår på, for mig, nogenlunde kendte lokaliteter i københavner-området, som gør at det hele virker meget mere livagtigt for mig. DJ har her lavet en fantastisk research inden han startede på bogen og det skal han have et kæmpe skulderklap for. Jeg synes desuden at denne bog ville gøre en fantastisk dansk-produceret film, og jeg håber at filmselskaberne får øjnene op for denne perle, da jeg ville elske at se den som film. Den ville dog ikke være for sarte sjæle, da nogle ting kan være ret makabre.

Men dette er simpelthen en super fantastisk bog, som tydeligt viser at Dennis Jürgensen er lige så talentfuld til at skrive voksenbøger som børnebøger.

Jeg venter spændt på at høre mere om Roland Triel.
6/6
Hospitalet
Bogen omhandler Jonas som ligger på hospitalet efter en ulykke og alle de skumle og meget ulækre ting han er ude for.

Det er lige til at brække sig over!

Så fantastisk er denne bog og bogstaveligt talt har jeg flere gange været ved at kaste op da jeg læste bogen. Den er så makaber og ulækker på flere steder at jeg fysisk fik det dårlig og havde kvalme mange gange, og jeg ELSKER det!
Dette er endnu en fantastisk bog af Michael Kamp hvor han går endnu mere over stregen i sine detaljerede beskrivelser som virkelig fanger og forfærder mig.

Denne bog skal læses!

ADVARSEL
Bør ikke læses før, under eller efter et måltid. Sarte sjæle skal holde sig LANGT væk. Og bør SLET IKKE læses på et hospital!
5/6
Kælderkrigerne
Bogen handler om to "krigere" der tager ud for at finde 3 smykker til en smuk prinsesse.
Dette er nok en af de sjoveste og bedste bøger fra Dennis Jürgensen. Man kan ikke andet end at grine sig igennem alle de eskapader de to helte skal igennem.
Det er sjovt med de to heltes morsomme kommentarer, når de rigtig lever sig ind i deres roller som Leo Lynnæve og Jyrk Jernhandske.
Dette er en bog jeg varmt kan anbefale til alle barnlige sjæle der nemt kan lade sig rive med i et morsomt rollespil med "dræber"-bamser, et legetøjshav og tonsvis af papkasser. Der er ingen grænser for fantasi i denne bog og den er godt bygget op og fanger nemt læseren.
5/6
De magiske kapper
I denne historie læser man Tanaquis vævning af hendes historie. Det foregår i det forhistoriske Dalmark og landet er ved at blive invaderet af hedninge. Tanaquis fader og broder drager i krig sammen med onkel Falk, men kun Falk og broderen Ravn vender tilbage. Ravn er slet ikke sig selv efter hans tilfangentagen hos hedningene. Imidlertid kommer den årlige oversvømmelse meget voldsommere end den tidligere har og resten af landsbyen er begyndt at se meget mere ilde på familien, da de ligner hedningene, og de må flygte fra deres fødeby. De gennemgår en masse og står tilsidst overfor at skulle forsøge at redde landet og overvinde troldmanden over alle troldmænd.

Dette er endnu en fantastisk historie i Dalmark-universet. Den er lidt mere indviklet men stadig en fantastisk fortælling, som fortæller om et forhistorisk Dalmark der foregår før de to foregående bøger.
En bog der varmt kan anbefales hvis man i forvejen har læst de to andre bøger i Dalmark-kvartetten, eller hvis man bare er vild med en god historie. Denne bog kan også sagtens læses uden at man har læst andre bøger i serien.
5/6
Draugens gåde
Efter sejren over Horg er Skylan nu den nye overhøvding og bliver gift med kaipræstinden Draya, hvilket er til Skylans store skuffelse da han helt havde glemt at overhøvdingen også skal giftes med kaipræstinden.
Han møder imidlertid sin længe savnede fætter Regar, som hele klanen troede var død, og Regar får Skylan til at tage forbi en druideø for at plyndre på hans tur til drageøerne.
Alt går dog galt og hans krigere og Draya dør og han vender, som den eneste overlevende, tilbage til sin klan.
Skylan laver den ene løgn efter den anden for at dække over sandheder og skammer sig mere og mere over sine løgneog håber på guden Torals tilgivelse.
Som bestemt tidligere, drager Skylan og en masse krigere ud med deres skibe for at ville erobre den tabte vektanring tilbage fra orgrerne.
Dog hjemsøges Skylan af en Draug i Drayas skikkelse som har en vigtig gåde han skal forstå for at kunne hjælpe sig selv og guderne.

Det er en rigtig god fortsættelse på første bog i serien og man sidder spændt på at gå igang med tredie bog for at læse mere om hvad der sker med Skylan og hans venner.
5/6
Bunker 137
Man følger en gruppe tyske nazi-soldater der har forskanset sig i en bunker. Dog begynder der at ske underlige ting og flere af dem får syner og ser ting som ikke burde være der. De opdager at der er noget uforklarligt udenfor bunkeren, lig der opstår og ser groteske ud og øjenløse skabninger der bare ikke vil dø. Samtidig kan de pludselig få adgang til resten af bunkeren, som tidligere har være låst bag en metaldør der ikke har været til at forcere.

Dette er en fantastisk bog hvor vi ser begivenhederne bag naziernes øjne og oplever deres rædsler, almindelige såvel som de unaturlige de bliver udsat for i bunker 137. Det er en rigtig gruopvækkende historie med masser af blod, involde og uhyrer.
5/6
Dødens mange facetter
Denne bog er en novellesamling, hvor novellerne ikke nødvendigvis ligner hinanden, de er faktisk meget forskellige, både i skrivestil og indhold. Men de har det tilfælles at de i et eller andet aspekt har med død at gøre.

Efter læsning af denne samling, som med så mange andre novellesamlinger, er der altid nogle noveller man husker bedre end andre.
Dem der fangede mig mest og som jeg har taget mig selv i at tænke tilbage på er bl.a.
- Joggeren der løb baglæns
- Herbert Lindkvist, assasinator
- Lovestory år 8078
- "De forlanger 700.000 i små sedler..."

Disse 4 noveller er dem jeg husker bedst og også 4 der er vidt forskeliige. Den ene er på sin egen måde "makaber og blodig", en anden kun i dialog, en tredje er døden nærmest en lov som skal ske daglig og den sidste får en til at tænke på om man kan undgå skæbne og ændre ting som har været.

Dennis er bare en rigtig god novelle-skriver og jeg elsker mange af hans historier. Han er god til at give gru, humor og små "twists" man ikke lige så komme, hvilket gør det til en fornøjelse at læse hans værker
5/6
Grønne øjne
Denne bog består af fire noveller i genren horror. Disse noveller henvender sig typisk til børn og teenagere men kan sagtens nydes af voksne.
Alle novellerne foregår samme sted indenfor måneder af hinanden og der er derfor en rød tråd gennem novellerne på mere en en måde, selvom det er fire forskellige historier.

Denne gys er en god (u)hyggelæsning hvis man en aften vil have en hurtig lille historie og ikke en hel roman. Meget i novellerne taler til en angst inde i en selv; varulve, levende dukker, kirkegårde, døden osv.

Jeg selv tænker, med gru, mest tilbage på novellen "Dumme dukke" da jeg bliver angst ved tanken om at sådan noget skulle ske for mig, og det er jo derfor vi læser disse gyserhistorier, for at opleve den gru

Dennis Jürgensen er rigtig god til at lave korte gys som stadigvæk fanger og brænder sig ind i hjernen på en, uden at han behøver at bruge flere hundrede sider på at bygge en stemning op. Han gør det simpelt og godt, hvilket bare fungerer.
5/6
Ikke en fjer bedre
Kommissær Dompap og overbetjent Råge bliver sat på efterforskningen af mordet på Evald Allike. Dompap drager ofte til nytteløse og forhastede konklussioner i sin iver på at få anerkendelse fra politiinspektør Tjur og få et nyt kontor. Heldigvis har overbetjent Råge lidt mere fornuft i hovedet og opdager hemmeligheder som andre ikke vil have kommer ud og de forsøger derefter at sætte en stopper for overbetjent Råge.

Denne bog er en hyggelig og anderledes slags krimi, idet at det foregår i fuglenes verden hvor fuglene har fået mange af menneskenes "dårlige vaner" og har næsten adfærd som mennesker i stedet for fugle.

Bogen er godt skrevet og bliver ikke på noget tidspunkt kedelig. En god bog at fordrive tiden med.
5/6
Dragons of the Highlord Skies
Denne bog foregår samtidig med dragonlance chronicles (krøniker), og fortæller om hvordan lauranna, Sturm m. fl. får fat i Dragelanserne og kæmper mod Dragefyrsten Feal-Thas, som har en "Dragon orb".
Bogen er også mere i detaljerne omkring Kitiara og man følger hendes tanker og handlinger nærmere. I løbet af historien lover Kitiara mørkets dronning at hun vil tilbringe natten på det mest frygtede sted på Krynn, Dargaard Keep. Kitiara står nu i et dilemma; at være i den frygtede Lord Soths borg eller dø ved mørkets dronnings hånd, hvilket ikke er et nemt valg.

Hvis man elsker Dragonlance skal man ikke gå glip af denne bog som uddyber nogle af de eventyr som ikke er medtaget i den originale serie og giver derved forklaring på mange af de spørgsmål der kan forekomme i dragonlance chronicles.
5/6
Dragons of the Dwarven Depths
I denne bog hører man om heltene fra Dragonlance chronicles. Man følger dem i deres færd gennem et hjemsøgt fæstning kaldet "Skullcap". Samtidig med at Sturm søger at finde den legendariske "Hammer of Kharas".
Det er dog Flint der kommer ud for den største test af alle og selvfølgelig følger Tasselhof med ham, da Flint (ifølge Tasselhoff) jo aldrig kan klare sig uden ham.

Det er historien om hvordan heltene får fremskaffet den berømte hammer som kan smede dragelanserne i kampen mod de onde drager og mørkets dronning.

Hvis man elsker Dragonlance skal man ikke gå glip af denne bog som uddyber nogle af de eventyr som ikke er medtaget i den originale serie og giver derved forklaring på mange af de spørgsmål der kan forekomme i dragonlance chronicles.
5/6
The War of Souls (In a box)
Guderne er væk og drager der er større end normale drager er kommet for at kræve Ansalon for deres. De metalliske drager er væk og magien er også forsvundet.

Man møder her Mina som følger "the one true God" og mange af de mørke riddere følger hende i hendes stræben efter at få overmagten.
Hun bekriger de solamniske riddere og elverne og får mægtige kræfter og hjælp fra sin mystiske gud.

I denne bog følger man mange af heltene fra lansekrigens børn, og selvfølgelig Tasselhoff (som altid er dér, hvor der sker noget). Det er en spændende trilogi hvor man både følger det gode og det onde og deres kamp mod hinanden. Denne trilogi er et must-læse hvis man er Dragonlance fan og giver mange timers god underholdning.
5/6
Maskiner sanser ikke hud
Bogen handler om den 20-årige Johnny Uno, der er overbevist om at han er en maskine.
Han har en mission, nemlig at skrive en bog, som hverken skal udgives eller læses af andre. Han skriver bogen fordi at det er han "programmeret" til. Han forstår dog theller ikke indholdet af bogen, da det er sammensat af en tilfældig række kombinationer af tal.
Johnny føler sig dog konstant forstyrret i sin mission pga den flotte og tiltrækkende pige Diana Limann, som gør at en en "systemfejl" i hans programmering får ham til at føle en menneskelig tiltrækningskraft.

Dette er en rigtig god og anderledes historie som tager fusen på en og går i en retning man slet ikke havde forudset. Den har et godt "twist" og kan anbefales til alle DJ-fans.
5/6
Katten og den usynlige pige
Denne bog handler om en pige på et børnehjem der bliver kaldt tøhs.. Bogen foregår i en verden som vores, bortset fra at mennesker kan flyve og der finde rottelignende mennesker, og hvor katte er sjældne og mystiske dyr. Tøhs er pigen der holder sig for sig selv og har ingen venner... indtil hun en dag finder en kat og samtidig opdager at der er noget specielt ved hende. Hun kan nemlig gøre sig selv usynlig. Forstanderinden finder ud af dette og udnytter Tøhs. Tøhs møder en ny dreng på børnehjemmet der bliver kaldt flue, der drømmer om at blive en Vinge, og sammen oplever de en masse hvor de bl.a. flygter fra den forfærdelige forstanderinde på børnehjemmet som bruger alle børnehjemmets penge på plastikoperationer, de flygter også fra nogle slemme mænd som også vil have fat i Tøhs. Historien er meget spændende og til tider sjov.. man undrer sig over de sære ting der sker og får gradvis svar på disse. En alletiders bog der er nemt tilgængelig og som der godt kan bruges som højtlæsning eller bare til hyggelæsning..
5/6
Gargoylens gåde
Man følger i bogen to 16 årige drenge, John-Henry og Sherlock, der er nogle krimi-tosser ligesom deres fædre. Et af deres højeste ønsker er at blive medlem af deres fædres krimiklub: "Kaffen smager af bitre mandler", men man skal være 18 for at kunne blive medlem, så deres eneste chance er at blive æresmedlemmer.
De finder nogle mystiske breve som krimiklubben har modtaget fra en dr. Divan. I brevene står der at han har stjålet en værdifuld diamant og opfordrer klubben til at finde den. Drengene ser dette som en god mulighed for at bevise at de er værdige medlemmer hvis de kan løse mysteriet, men det viser sig at der er mere i mysteriet end de først troede.

Dette er en rigtig god krimihistorie af DJ. Den har humor, hormoner og mystisk som er bedst hos Dennis og gør hans historier til et fantastisk tidsfordriv. Selve plottet er godt fundet på og velskrevet og bogen kan anbefales til DJ-fans i alle aldre.
5/6
Måske
Måske er en novellesamling bestående af 3 noveller; Den Blå Service, Klonede Dage og Jeggørdigingenting.

I Den blå service følger man den usympatiske Mahler som skylder skat en masse penge og har fået flere rykkere. Han kommer derfor i den blå service´s register som gør at de når som helst kan komme og kræve nogle af hans legemsdele eller organer som en del af hans betaling. Han vil derfor begå indbrud for at skaffe pengene til at betale sin gæld.

I Klonede dage følger man ægteparret Adam og Julie der har mistet deres 6-årige søn ved drukning. Julie har dog svært ved at komme over tabet og er overbevist om at hendes søn ikke er død og at hun har set ham. Hun spørger Adam mht. kloning og om at hun vil føde den samme søn igen. Adam forhører skeptisk sin ven om det og finder ud af at der er en minimal mulighed for det. Adam opdager også at der findes et andet barn der ligner hans søn ned til mindste detalje.

I Jeggørdigingenting følger vi kvinden Katja som lever i et fremtids-samfund, hvor androider er en del af hverdagen. Katja går til psykolog og har det svært ved at være nær andre mennesker, specielt mænd, da hun som barn blev misbrugt af sin far. Hun har opdigtet en drømmefyr for at undgå ubehagelige spørgsmål fra veninderne og fortæller også dette til psykologen.
Hun opdager dog at hun bliver forfulgt og senere forsøgt overfaldet af en mand der i høj grad minder om hendes far. Dog bliver hun reddet af en mand som ved tilfælde hedder det samme og har præcis samme egenskaber og hobbyer som hendes opdigtede drømmemand.

Disse 3 noveller er rigtig gode og jeg kan specielt godt lide Den blå service v. dens ironi og humor.. og Jeggørdigingenting i dens intensitet og anderledes og specielle slutning.

Alle 3 noveller skildrer samfundet på en kynisk og kold måde. Der tænkes ikke på det enkelte individ og kun de priviligerede har det bedst. På denne måde er alle 3 noveller på hver sin måde samfundskritiske af det som vores samfund MÅSKE kan udvikle sig til og tager problemstillinger op som kan opstå i disse samfund.
Novellerne gør mere end at underholde en, de får en til at tænke over hvordan man vil tage stilling til forskellige samfundsproblemer.

En fantastisk bog, som nok meste henvender sig til det mere voksne publikum, men som stadig varmt kan anbefales.
5/6
Let bytte
Denne bog handler om et uhyrs raseren i Hillerød. Drengen Mathias kan umiddelbart kommunikere med uhyret og ved på forhånd hvem uhyrets ofre bliver, da han ser dem som forrådnede lig.
Efter længere tids forsvinden af personer og opdukken af uforklarlige lig, går det langsomt op for befolkningen at et uhyre er løs i byen og at den ikke tøver med at slå mennesker ihjel. Samtidig oplever Mathias en indre konflikt, da han mere og mere føler sig som en del af uhyrets "flok".

Denne bog er helt fantastisk og kan varmt anbefale dem til alle der ikke føler ubehag ved blod, forådnede lig og lemlæstelse af dyr, voksne og sågar også børn. Der bliver ikke sløret for noget i denne bog og også derfor jeg ikke vil anbefale den til børn, heller ikke som oplæsning.
5/6
Jack the Rippers lærling
Thomas er lige blevet udskrevet, efter at have været indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi han var "lidt for kreativ" med et lig.
Hans ekskone Lotte er hunderæd for at han vil gøre hende fortræd, selvom hendes kæreste Jan prøver at berolige hende.
Da Tanja veninde forsvinder er Lotte også overbevist om at det Thomas, selvom politiet ingen beviser kan finde på ham.
Imidlertid har
Thomas mødt selveste reinkarnation af hans store idol Jack the Ripper i en lille killing, som han tager med hjem. Samme snakker de om kunstnerisk kreativitet og om at han skal ud og finde nogle "skitser".

Denne bog er fantastisk og fyld af blod og "kreativitet". En god læsning for folk der ikke er sarte. Den er spændende og med en overraskende slutning som kun giver én en god følelse efter man har læst bogen.
Bogen er også spændende psykologisk idet man følger Thomas's sinds udvikling og hans indre kamp gennem bogen.
5/6
Heksen uden navn
Man følger heksen uden navn, der begiver sig ud på et hævntogt for at hævne mordet på sin læremester. Med sig har hun en heks trofaste følgesvend, anden skræp, som er noget af en blodtørstig and der ikke kan flyve med et strejf af dæmon i sig. Trolden Grump gør hende også følgeskab efter hun hjælper ham ud af en lille knibe, samt hendes kost og den hvide ridder Virgil.
Samtidig forsøger hun at stoppe en ond troldmands værk, som bl.a. består i at sende en kæmpe styrke af altædende gobliner mod den by hun midlertidigt har bosat sig i.

Dette er en fantastsik fortælling med en god portion af humor, fantasi og kærlighed som hører til i alle gode fantasy-fortællinger. Man er underholdt hele bogen igennem.. og ikke kun af selve handlingen, men også de små detaljer såsom mundhuggeriet mellem Skræp og Grump og generelt bare Skræps negative kommentarer og surmuleri.

Denne bog kan varmt anbefales til alle der vil underholdes af en historie i fantasiens og humorens verden, uden at man skal igang med en serie af bøger for at få en fuldendt fantasy-fortælling. Den er en dejlig godbid uden at den er for kort og en man kan nyde til fulde.
5/6
Relief, bind 1
Denne bog er første del af DJ's værk Relief. I denne bog lærer man hovedpersonerne at kende og kommer ind på deres hverdag og deres frygt. Man gør også bekendtskab til den unge mand Melvin som er den eneste der ved at Monsteret er på vej.

Selve bogen starter Onsdag d. 7. september og slutter med et enkelt afsnit lørdag d. 10. september. I hvert afsnit følger man en bestemt hovedperson, og der er derfor flere afsnit der foregår henholdsvis onsdag, torsdag og fredag (med undtagelse af sidste afsnit der foregår lørdag).

Selve historien bygger langsomt op og man er derfor nødt til at læse de efterfølgende bøger da første del ikke helt er en historie i sig selv. Man skal se de fire bøger i "serien" som en sammenhængende bog og den kan derfor for nogle godt virke langtrukken. Men er man vant til at læse eller DJ-fan, så er det jo ingen sag at læse et par hundrede sider i DJ's univers.
5/6
Relief, bind 2
Denne bog er anden del af værket relief og man følger her de samme personer som i første del.
I denne bog foregår det over 3-4 dage og starter hvor første del slap, som én hel historie.
Der er mere skub i spænding og handling i anden del og man kan mærke at gyset også tager fat.
Der er gennem starten af historien i første del stille og roligt bygget en stemning op som man mere begynder at kunne føle i anden del. Det bliver mere spændende jo mere man læser og man kan ikke vente med at gå igang med tredie og fjerde del for at finde ud af hvad der sker og hvor uhyggeligt det bliver.
5/6
Relief, bind 3
Denne bog er tredie del af værket Relief og tager op hvor anden del slap.
Selve frygten, handlingen og spændingen intensiveres i denne bog og hovedpersonernes frygt manifesteres og bliver mere fysisk for dem. Hvor man før sad og tænkte at det hele måske kun var deres fantasi, så begynder man nu at blive meget i tvivl og får sværere ved at lægge bogen fra sig i spænding.
Nu er det ikke kun hovedpersonerne der påvirkes af deres frygt, men det går nu også ud over fremmede uskyldige mennesker.

Historien bliver bedre og bedre og man kan ikke vente med at gå i gang med fjerde og sidste del og derved får at vide hvordan det hele ender. Tredie del er ikke skuffende og skal selvfølgelig læses i sammenhæng med de andre bøger.
5/6
Relief - Alle fire bind
Disse bøger er DJ's værk Relief. I bøgerne lærer man hovedpersonerne at kende og kommer ind på deres hverdag og deres frygt, hvor at frygten bliver værre og værre og begynder at blive mere fysisk for hovedpersonerne.

I hvert afsnit følger man oftest en bestemt hovedperson men senere henmødes disse hovedpersoner og historien flettes mere sammen.

Selve historien bygger langsomt op og der kommer stille og roligt mere skub i spænding og handling så man kan mærke at gyset også tager fat. Selve frygten, handlingen og spændingen intensiveres mere og mere jo længere man læser og jo mere hovedpersonernes frygt manifesteres.
Hvor man i starten sad og tænkte at det hele måske kun var deres fantasi, så begynder man nu at blive meget i tvivl. Senere er det nemlig heller ikke kun hovedpersonerne der påvirkes af deres frygt, men det går nu også ud over fremmede uskyldige mennesker.
Til sidst kulminerer alt denne angst og frygt i en stor masse af gys, gru og spænding. Hvis man synes at hovedpersonernes oplevelser og frygt var slem før, så er den ti-doblet nu, og det er langt fra alle der slipper helskinnet gennem slutningen på denne fantastiske og FRYGTelige historie.

Relief kan varmt anbefales til alle DJ fans også dem med fobier...
5/6
Vampyrens Mærke
Bogen handler om Zoey som bliver mærket og er udset til at blive yngling og starte sin forvandling til vampyr.
Hun må tage fra sine venner og skole og efterlade alt for at tage til Natten Hus hvor ynglingene bliver udlært.
Hun bliver hurtigt venner med sin nye værelseskammerat Mary Ann og hendes venner og finder også hurtigt en fjende i den "lede sæk" Afrodite, som er leder af en gruppe der kaldes Mørkets Søstre.
Zoey er dog helt speciel og finder hurtigt ud af at hun er anderledes end de andre og det ser ud til at selveste gudinden Nyx har store planer for hende.

Det er en rigtig god bog som er nem at læse og man føler sig hurtig bundet af handlingenm og har svært ved at lægge bogen fra sig.
Bogen er bestemt ikke for børn, da den ikke virker nær så censureret som mange andre vampyrbøger på markedet og henvender sig derfor nok mest til teenagere og voksne. Men det er en bog der nemt kan anbefales og jeg glæder mig i hvertfald til at læse den næste i serien.
5/6
Drageknogler
Man følger Skylan og hans folk da en flok ogrer ankommer til deres bygd og siger at deres guder er døde og at Skylan og hans folk nu skal tilbede ogrernes nye guder. Klanen finder ud af at overhøvdingen har givet den hellige Vektanring til ogrerne og bliver rasende over at der derfor ingen hjælp er at hente dér.
Det kommer til sidst til kamp med ogrerne og klanen har ikke glemt overhøvdingens forræderi og vil derefter tage over fjorden for at for at få deres retfærdighed.

Det er en spændende bog med guder og magi samt en strejf af noget vikingetid. Forfatterne Weai & Hickman har altid været gode i den fantastiske genre og alt hvad de kommer med er værd at sætte sig til at læse.
5/6
Dragens hemmelighed
Efter Regars forrædderi er Skylan, hans krigere, Ajlena og Treia taget til fange af sydlændingene. Treia er stadig forelsket i Regar og der går ikke lang tid før hun følger hans ord og omvender sig til hans gud. Skylan og de krigere der er tilbage gør sig flere forsøg på at flygte og er også lige ved at lykkedes men ender til sidst i de samme lænker.
De bliver ført til Oran, sydlændingenes hovedstad, som slaver og er nu admiral Acronis ejendom og skal kæmpe i det populære Para Dix spil.

Endnu en spændende bog i serien hvor man tænker om det overhovedet bliver muligt for Skylan og Torgunfolket at flygte og komme hjem igen.. og om deres guder vil vinde kampen mod fjende-guderne.
5/6
Flugten
Skylan og de andre Torgunfolk er slaver i Oran og skal trænes til at kæmpe i Para Dix spillet. Alle flugtforsøg er umulige efter de er blevet tatoveret og vil mærke den nye gud Ælons vrede når de gør hvad de ikke må.
I midlertid forsøger Regar og Treia at finde ud af hemmeligheden i at hidkalde en vektandrage og Treia indgår en pagt med guden Hevi om at ofre en hun elsker for hemmeligheden. Dog er der intet der går efter planen og Skylan og hans folk får muligheden for flugt da orgrerne angriber samtidig med at en vild vektandrage går løs på alt og alle.

Fantastisk bog der fortæller videre om Skylan og man sidder bagefter bare og venter på at de næste i serien udkommer så man finder ud af hvad der mere sker, da historien slutter på et spændende og kritisk punkt i Skylan og de andres flugt
5/6
Kristines hjerte
Fantastisk bog om Diana som i sommerferien er ude på hendes søster og dennes kærestes gård sammen med sin lillebror. Dog har Diana været "anderledes" siden en brand i familiens hjem hvor hun kortvarigt var død. Hun oplever pludselige ubehag på gården og opdager senere at det spøger på stedet. Hun forsøger at finde ud af hvad der er sket og derved slippe af med spøgelserne.

Dette er en rigtig god spøgelseshistorie man kan hygge sig med og som også er godt egnet til børn. Der er en god blanding af humor, spøgeri og mystik blandet sammen, som gør det til en fornøjelse at læse bogen.
5/6
Heksejagt
En fantastisk bog om heksen Rachel Morgan som siger op fra sit job som agent for Inderland Security og deraf, og andre grunde, er i konstant livsfare for at blive dræbt af snigmordere. Hun forsøger derfor at fjerne kontrakten på sit hoved ved at finde fældende beviser på en af de mest magtfulde mænd i byen.
Men det er ikke så lige til.

Det er en rigtig god historie med masser af spænding og en god del humor også.
Rachel er en god hovedperson i det at hun ikke er perfekt, begår fejltagelser og kommer med en del vredesudbrud og hun matcher godt med hendes partnere Ivy og Jenks.
Man kommer ikke til at kede sig på noget tidspunkt og kan ikke lade være med at grine lidt en gang imellem over de kommentarer de forskellige karakterer kommer med.
Det er en bestemt en serie som jeg vil læse videre på.

4/6
Snevampyren
I denne bog møder vi Freddy fra serien Freddy og Monstrene.
Den 11-årige Freddys højeste ønske til jul er en snevampyr, som er et stykke legetøj udformet som en barnekiste, hvor man laver små snevampyrer når der puttes sne i formen.
Juleaften kommer, men Freddys får den ene dødsyg gave efter den anden. Bl.a. et skisæt fra mor og far, en bamse fra farmor og farfar og en bibel fra moster Molly.
Freddy går senere skuffet i seng, men bliver om natten vækket af den rigtige snevampyr, som har stået model for legetøjet. Snevampyren er sur over at han er blevet snydt for sin betaling og kommer nu for at få sit blod og han har udvalgt Freddy til at være den han skal bide.

Dette er en sød lille historie for det yngre publikum og et must hvis man er vild med serien Freddy og Monstrene. Der er også flotte illustrationer i bogen af Peder Bundgaard
4/6
Hvor skyggen falder
Denne bog er en novellesamling med seks forskellige novelle i genren horror. Man følger bl.a. en fyr der vil have sin ex-kæreste tilbage, men det sker måske ikke helt som han troede. Der er også en forfatter som hører stemmer og føler at "noget" kan få ham til at gøre grufulde ting. Alle seks historier tager fat på horror-genren på forskellige måder. Lige fra hvad der findes i mørket og skyggerne til lig der går igen på kirkegården. Alt i alt er bogen en hyggelig lille hapser at snuppe en mørk aften og kan anbefales til alle. Man skal dog ikke være bange for at sige "Adr!!" et par gange i løbet af bogen.
3/6
Sorte Ragn rider igen
Bogen handler om to brødre, Robert og Harry, som sammen med deres familie lige er flyttet ind i et nyt hus med tilhørende kro. De opdager dog hurtigt at de bliver behandlet anderledes af deres klassekammenrater da de fortæller hvor de bor. Heldigvis møder de pigen Julie som fortæller dem hvorfor.
Kroen er nemlig hjemsøgt af Sorte Ragns spøgelse, som var en brutal mand, der både begik rovmord, tyveri og kidnapninger. De tre børn bliver stille og roligt viklet mere ind i fortiden og oplever flere ufarklarlige hændelser.

Denne bog er primært for børn og har illustrationer som beskriver handlingen. Dette er også en bog med lidt af hvert. Der er både spøgelser, magi og tidsrejser, men det hele er skruet godt sammen og det er i det hele en hyggelig spøgelseshistorie som også vil fungere godt som oplæsning.
3/6
De kom fra Blodsumpen 2
En bog som i det store hele gør grin med de forudsigelige gyser-film.. forstået på den måde, med at der altid er en Ham Der Dør Føsrt... en Modig Ung Mand... en Skrigende Ung Pige... osv... den er rigtig morsom både med navnene og handlingen..
I bogen kan man mens man følger handlingen også følge billeder for handlingen som også kan se morsomme ud.
Man følger den anden ekspedition (deraf navnet), som er sendt ud i Blodsumpen efter den den første ekspedition er sporløst forsvundet. Der menes at skulle være et monster i denne sump og selvfølgelig støder ekspedition da også på dette monster og det er jo ikke svært at gætte hvem der dør først (Ham Der Dør Først/Mr. Goner), og hvem der tager halen mellem benene(Kujonen/Mr. Coward), hvilket kun bidrager til morsomheden.

Alt i alt er det en ok sjov og hyggelig lille historie..
3/6
Frygt
Tre gamle veninder mødes til skovtur i botanisk have i Århus. De hygger sig med sprut, en joint og lidt party-piller og går kold og lægger sig til at sove i haven. Da de vågner næste morgen er den ene veninde død, og de to andre piger kan intet huske aftenen før, men er begge overbevist om at det er dem der har dræbt hende. De skjuler liget og lader som ingenting. Pludselig får de mystiske sms'er, en person ved hvad de har gjort. Samtidig følger man politimanden Martin i hans forsøg på at få rede på dette mysterie som ender med at have flere mord i puljen end da det hele startede.

Dette er en god lille krimi-bog, hvor man sidder og prøver at gennemskue hvem der gjorde hvad. Man får stille og roligt afsløret mere og mere jo tættere man kommer på slutningen hvilket får en til at blive ved med at læse.
3/6
Ulvetid
Bogen handler om en gruppe utilpassede/småkriminelle unge der er på hyttetur i Sverige med nogle pædagoger. Turen og hytten er slet ikke som de havde forventet og det hele bliver meget værre af at der pludselig dukker nogle ulve op som ikke opfører sig helt som almindelige ulve.. Til sidst ender det med at de prøver at komme væk... men hvordan kommer de forbi ulvene?

Bogen er en god lille mundfuld man kan læse inden sengetid, som kun bidrager til uhyggen. Dens kapitler er opdelt i dage og man følger gruppen i en uge. Den er nem at læse og gå igang med og har masser af spænding, blod og ulvehyl... så den er ikke for sarte sjæle.

 
6
Harry potter
5
Løvindens datter
10
Skyggens lærling
23
Disney Film
8
Harry Potter
10
Hajer
21
De Sorte Troldmænd
41
Løvindens Sang 1,2,3 og 4
8
Twilight
7
Beka
8
Mørkets kræfter
12
Løver
15
BBC Sherlock
15
Harry Potter
18
Arven-serien af Cristopher Paolini