Verdens nok mest kendte spil er skak. Det spilles på alle niveauer, og for nogle er det mere end tage et spil. At der ligefrem er en, der vil dræbe for skakken er yderst sjældent, men det kunne ske, hvis det stod til forfatteren af Stormesteren. Med et nøje planlagt mord fældes verdens bedste skakspiller, Tom Mallmann, af den evige toer og rival Richard Kent. Det er lige op til et verdensmesterskab, og første- og andenpladsen er fordelt på forhånd. Der er simpelt hen intet menneske, der kan slå Mallmann... på skakbrættet. Richard Kent kan nu pludselig se frem til titlen som verdensmester for første gang efter det perfekt udførte snigmord. Eller det vil sige næsten perfekt udførte, for han tabte sin talisman, Jadespringeren, den nat Tom døde. Det driver ham ud i en jagt på springeren, for hvis den bliver fundet i nærheden af drabsstedet, vil han øjeblikkelig blive afsløret.
I sin søgen støder han på en kvinde, der naturligvis kender hans ansigt fra pressen. Hun inviterer ham på et spil skak ude i skoven, hvor de spiller de efterfølgende dage. Hun er dog ikke sådan at vippe af pinden på trods af, at hun aldrig har deltaget i en konkurrence, Richard har været med til. Faktisk spiller hun på et niveau, han kun har set én gang før.
Det er en intens bog, der her bliver præsenteret. Med startsætningen " kikkertsigtets infrarøde lys lignede han ingen verdensmester," lægges der med det samme en ordenlig spand kul i fyret til den videre fortælling. Med tvekampen mellem to personers skakspil i centrum opbygges en isnende frygt. Tvivlen om hvorvidt Richard slipper godt fra sin misgerning øges, og først til slut afsløres det, om han er ude hvor han ikke kan bunde.
Anmeldelser:
5/6
En god bog til 5 små gulerødder. Eller hvad det så end forestiller. Den er meget på højde med Alistair MacLean, bortset fra at denne er kortere, og lettere forståelig, med færre personskildringer.
Vi følger perioden midt i en skakturnering. Den sejrende turneringsmester Tom Mallmann er fundet død. Kun læserne ved at Richard Kent har gjort det. Dog burde han ikke have gjort det, da hans liv pludselig også er i farezonen.
Den er meget på højde med Flyskræk, og mindst ligeså underholdende. Det er mord på godt plan, godt detaljeret. Den har fået en gulerod, mere end Flyskræk, da her er der mere beskrivelse og flere personer at komme efter. Den fænger, og uanset hvor længe eller hvor kort jeg fladede på gulvtæppet med den, har det været tid der er brugt godt. :-) Der er allerede fra startet lagt op til sindsgale tanker. At slå ihjel for en titel. (Næsten som De Uheldige Helte. )
jeg er enig med jeg alle det er en enorm underlig slutning...men den er pæn god den er næm at læse og næm at forstå andet kan jeg ikke skrive om den,men den kan læses af mange folk
den har en speciel måde at fange en på... den er lige så god som flyskræk, og har lige så underlig en slutning.... jeg har lidt svært ved at forestille mig at man ka slå ihjel for skak, men nogle er jo psykopater.... den har fortjent: 5
Denne bog fangede mig virkelig,især fordi jeg selv er en skakfan. Jeg læste den nede på skolebiblioteket i et frikvarter og kunne ikke lægge den ned (det var lige før jeg kom for sent til time). Men Stormesteren er værd at bruge sin tid på at læse.
lige som flyskærk kan jeg ikke forstå hvordan man kan skrive en så fannedes god historie på så få sider..... normalt skal en bog være MINDST 100 sider for at fænge mig ..... men efter 10 i denne var jeg helt opslugt og blev nød til at læse i den selvom jeg havde time
kan klart anbefales specielt hvis man kan lide flyskærk
+20 stk.
)
